Google play music er åbnet i Danmark

google play music

Google har i dag åbnet op for at danskerne således at du kan købe musik på Google Play Musik i Danmark og abonnere på All Access streamingtjenesten, som i Danmark har fået navnet Fri Adgang. Det skriver Berlingske.

Google Play Musik tilbyder at brugerne kan lægge op til 20.000 musiknumre op på Googles servere gratis. Brugerne kan så bede Google Play Musik om at lave en “Jeg føler mig heldig” spilleliste, som indeholder en blanding af musik baseret på brugerens lyttepræferencer. Det er også muligt at lave en spilleliste baseret på en kunstner eller et musiknummer.

Med Fri Adgang får man fri adgang til over 22 millioner musiknumre, samt de samme spillelistefunktioner som Play Musik.

Google Play Musik kan, naturligvis, bruges sammen med Chromecast.

Prisen for Fri Adgang er 79 kr./md. resten af livet for dem, som tilmelder sig inden 15. august. Herefter er prisen 99 kr./md. Den første måned er gratis.

Google Play Musik er tilgængelig overalt, derhjemme og på farten. Du bruger Google Play Musik ved at downloade en app til dine forskellige enheder.

Med dagens annoncering har Danmark nu adgang til Bøger, Musik, Film, Enheder og selvfølgelig Apps på Google Play.

Skriv et svar